Indlægsfotocollage: "Mine hjemmesider". Originalfoto: pixabay.com og dsam.dk. Fotocollage: Maria Busch. Websites

Hjemmesider

mit arbejde med hjemmesider

Jeg har mange års erfaring med og rutine i at arbejde med hjemmesider. Mine kompetencer omfatter alt fra content, oprettelse, redigering, IA, SEO, statistik, intermedial synergi, brugervenlighed, målgruppeidentifikation, grafik/billeder og rettelser i HTML og CSS.

Nedenfor kan du se nogle eksempler på de hjemmesider, jeg har kreeret

 

Dansk Selskab for Almen Medicin

Hjemmesider: Aktuel forside på DSAMs hjemmeside
Den aktuelle forside

Hjemmesiden DSAM var allerede oprettet i Drupal CMS. Den bar præg af at være blevet forsømt over en lang årrække. Hjemmesiden skulle undergå en totalrenovering og relanceres. Min opgave var primært at lave grafik til forsiden.

Farvepalette til forsidegrafik på hjemmesiden DSAM (dsam.dk)
Farvepalette

Jeg startede med at udarbejde en ny farvepalette. Inspirationen til netop denne farvepalette kom fra en nyligt produceret DSAM poster med selskabets syv pejlemærker.

DSAMs syv pejlemærker
DSAMs syv pejlemærker

Nuancerne i posteren signalerer professionalisme og ro og er en moderne fortolkning af den blå farve, der associeres med lægevidenskaben. De blå dæmpede, varme farver associeres med troværdighed, pålidelighed og engagement. Blå er farven for kommunikation med andre og den er den mindst kønsspecifikke af alle farver. Omvendt kan kolde blå og blågrønne farver få os til at associere til ufølsomhed og distance. Jeg valgte dog at udskifte den lidt petroleumsgrønne farve, da jeg vurderede at en mere ensartet blågrøn farveskala ville fungere bedre.

Forsidegrafikken er den vigtigste grafik på hele hjemmesiden. Det er brugerens første møde med sitet, så konnotationerne skal være sidde lige i skabet.

Jeg udarbejdede tre forslag, hvis hovedelement var klodser, puslespilsbrikker og et dansende par. nflsjljarlfljfjaweæar4oarileffalfjlsrjlafjEn blågrøn klods, hovedelementet i ét af mine tre forslag til forsidegrafik på DSAMs hjemmeside

X antal klodser bygget over på hinanden skulle signalere at man bygger noget op, laver en opbygning, bygger ovenpå, konstruerer, samkonstruerer, noget flersidet, tyngde, soliditet.

 

Forsidegrafik med klodser til DSAMs hjemmeside
Forslag til forsidegrafik med klodser

 

En mørkeblå puslespilsbrik, hovedelementet i ét af mine tre forslag til forsidegrafik på DSAMs hjemmeside
l

Puslespilsbrikkerne skal give associationer til at diagnosticere (samle symptomerne), det bio-psyko-sociale syn på mennesket (mennesket består af flere forskellige dele, der skal ses som et hele), at løse noget, at se det store billede.

 

Forsidegrafik med puslespilsbrikker til DSAMs hjemmeside
Forslag til forsidegrafik med puslespilsbrikker
Et dansende par, hovedelementet i ét af mine tre forslag til forsidegrafik på DSAMs hjemmeside
1

 

Det dansende par skal konnotere praksisarbejde som en dans, finde melodien, ikke brydes, men danse, ikke træde hinanden over tæerne, samspil, samarbejde.

Forslag til forsidegrafik med dansende par til forsidegrafik på hjemmesiden DSAM (dsam.dk)
Forslag til forsidegrafik med dansende par

Som I kan se, så valgte DSAM forsidegrafikken med de dansende par – omend ikke helt i de nuancer, jeg havde foreslået.


 

Lægerne Borups Allé 1

Hjemmesider: Forside til hjemmesiden "Lægerne Borups Allé 1" (borupsalle.dk)
Forsiden

Hjemmesiden Lægerne Borups Allé 1 er oprettet i WordPress CMS. Det er et site for de alment praktiserende læger Beich & Ehrenreich. Jeg fik frie hænder designmæssigt, så alle elementer er udvalgt på baggrund af mit ønske om, at få sitet til at fremstå professionelt, men ikke elitært, indbydende, men ikke populistisk, personligt, men ikke familiært, fagligt troværdigt, men ikke ophøjet. De valg, jeg beskriver i det følende, er foretaget i overensstemmelse med disse overvejelser.

Rent visuelt, har jeg fokuseret på at få sitet til at fremstå enkelt og stilrent. Det indebærer fx., at jeg har tilstræbt en stor grad af farvekoordinering – i billeder, grafisk materiale, font-farver, navigationsmenu osv. De tre farver, der går igen på tværs af hele sitet er:

Farveskala brugt på hjemmesiden "Lægerne Borups Allé 1" Hex farver: #99ffff, #93d4d7, #64c2c6

Jeg har kun installeret et meget lille antal plug-ins, der har fokus på brugervenlighed og back-end funktionaliteter: Et plug-in, der indeholder en vifte af stærke funktioner lige fra optimering af loading-tid til detaljeret brugerstatistik. Et andet, der giver brugerne mulighed for, ved et enkelt klik, at bevæge sig hurtigt tilbage til toppen af siden, et SEO plug-in og et import plug-in.

Hjemmesider: Eksempel på side "Uddannelseslæger og studerende" fra hjemmesiden "Lægerne Borups Allé 1" (borupsalle.dk)
Eksempel på side: Uddannelseslæger & studerende

IA er altid vigtigt på en hjemmeside, men i særdeleshed på en meget travl en af slagsen, der jævnligt bruges af flere tusinder patienter, der har meget forskellige digitale forudsætninger. Efter at have prøvet mig lidt frem og fået feedback fra patienterne, nåede jeg frem til den nuværende struktur.


 

Overgangsalderen – bedre end sit rygte

Hjemmesider: Forside til hjemmesiden "Overgangsalderen – bedre end sit rygte" (overgangskvinder.dk)
Forsiden

Hjemmesiden Overgangsalderen – bedre end sit rygte er en kombination af PR for bogen af samme navn og informations- og diskussionsforum.

Jeg kom ind i processen, da forfatteren Lotte Hvad allerede havde oprettet hjemmesiden i CMS’et WordPress, men hverken have færdiggjort den eller var tilfreds med layout og tema.

Hjemmesiden er et resultat af et meget tæt samarbejde mellem forfatteren (og tidligere praktiserende læge og næstformand for Etisk Råd) og mig selv. Lotte Hvad havde klare holdninger til alle aspekter af hjemmesidens opbygning. Som altid i så tæt et samarbejde mellem kunde og leverandør, har det handlet meget om at have respekt for kundens ønsker, men samtidigt at levere forslag, der også inkorporerede mine egne forestillinger om, hvad der vil virke bedst. Det har været en dans til mange rytmer, men aldrig en brydning.

Farveholdningen diskuterede vi hurtigt på plads. Bogens forside er en klar orangerød, der sammen med den valgte mørkere orangerøde farve, ofte bliver ofte brugt i feministiske og debatbogssammenhænge, hvilket ligger i forlængelse af bogens tema og budskaber. Resten af sitet er holdt i sort-hvid – også logoet og headerbillederne, da der forelå et ønske om at signalere seriøsitet og enkelthed, hvor tekst og billeder er i fokus.

Hjemmesider: Eksempel på side "Kroppen i forandring" fra hjemmesiden: "Overgangsalderen – bedre end sit rygte" (overgangskvinder.dk)
Eksempel på side: Kroppen i forandring

Med hensyn til billedvalg, var vi indledningsvis ret uenige. Lotte Hvad havde selv taget nogle vidunderlige billeder, der formidlede de forskellige overgange i naturen.

Jeg var/er af den opfattelse, at der i forvejen bruges alt for mange eufemismer til at beskrive kvinder i overgangsalderen. Da én af bogens pointer er, at mange af de problematikker, der knytter sig til overgangsalderen, er kulturelle konstruktioner, syntes jeg, at det gav god mening at bruge billeder af +50-årige kvindekroppe.

Bogens nok mest centrale budskab er, at selvom man selvfølgelig ikke skal negligere de negative udfordringer, der kan være en følge af overgangsalderen, så åbner den også op for mange positive muligheder. Billederne af “overgangskvinderne” skulle derfor signalere empowerment, eftertænksomhed, fordybelse og engagement.

Hjemmesider: "Bog om overgangsalderen" fra hjemmesiden "Overgangsalderen – bedre end sit rygte" (overgangskvinder.dk)
Bog om overgangsalderen

 


 

Be Pretty Please

Hjemmesider: Forsiden til min blog "Be Pretty Please" (beprettyplease.dk)
Forsiden

Bloggen Be Pretty Please er kreeret i mit foretrukne CMS: WordPress. Det er et forholdsvis simpelt site, der har fokus på de tre formidlingsgenrer, jeg benytter mig af på bloggen: Artikler, blogindlæg og citater.

Forsiden har jeg øverst udstyret med et gallery slideshow, der indeholder udvalgte (artikel) blogindlæg. Bevægeligheden i de skiftende, udvalgte blogindlæg kan nemt erstattes af skiftende headerbilleder. Jeg har lagt vægt på den bevægelighed denne feature giver bloggen, da dens formål er information om og diskussion af politiske og samfundsmæssige problematikker. “In tranquillo mors – in fluctu vita.” (“I stilheden døden, i strømmen livet”).

Hjemmesider: Blog-indlæg på hjemmesiden "Be Pretty Please" (beprettyplease.dk)
Blogindlæg

Under gallery slideshow’et følger alle mine blog-indlæg, der er hjemmesidens hjørnesten.

Hjemmesider: Siden "Artikler" fra hjemmesiden "Be Pretty Please" (beprettyplease.dk)
Artikler

Siderne “Artikler”, “Blogindlæg” og “Citater” er oprettet som kategorier, hvilket gør, at de ved et enkelt klik bliver oprettet under deres respektive menupunkt.

Jeg har af flere årsager brugt megen tid på at redigere i php og css koderne. Fx. bruger temaet i en lang række tilfælde kun engelske betegnelser. Jeg var heller ikke vild med den meget pigede lyserøde farve, og erstattede den derfor med en dyb neonpink. Endvidere havde temaet en sidefod, jeg ville af med.

Det er lidt omstændeligt at rette i php og css koderne i dette tema, men for mig at se var det al besværet værd, da jeg så fik det, nøjagtigt som jeg vil have det.


 

Danish Seed Health Centre

Hjemmesider: Forsiden på hjemmesiden: "Danish Seed Health Centre" (dshc.life.ku.dk) / Frontpage of the website: "Danish Seed Health Centre" (dish.life.ku.dk)
Forsiden

Hjemmesiden Danish Seed Health Centre (eksisterer ikke længere) er lavet i SiteCore CMS. Danish Seed Health Centre for Developing Countries er et forskningscenter, der samarbejder med forskere i hele verden om at finde bæredygtige metoder til at opnå et højt niveau af frøsundhed. På kort sigt for at være med til at sørge for, at de ressourcesvage bønder i den tredie verden dyrker ernæringsmæssigt sunde afgrøder. På længere sigt for at være med til at afskaffe fattigdom. Forskningscentret er en del af Københavns Universitet, der har en meget stram designmanual, så det var med at tænke meget kreativt for at kunne sæt- te mit eget præg på hjemmesiden. Det jeg nok er mest stolt over, er forsidebilledet med solsikken og centrets logo (et frø).

HJEMMESIDER – Siden 'Seed'/'Definitions' fra hjemmesiden "Danish Seed Health Centre"/ The webpage 'Seed/'Definitions' from the website "Danish Seed Health Centre" – hjemmesider
Eksempel på side: Seed

 

HJEMMESIDER: Siden 'Photo gallery/'Fungal pathogens of sorghum seeds' fra hjemmesiden "Danish Seed Health Centre"/ The webpage 'Photo gallery'/'Fungal pathogens of sorghum seeds' from the website: "Danish Seed Health Centre" – hjemmesider
Eksempel på side: Fungal pathogens and sorghum seeds